
Scandic Nørreport
Frederiksborggade 18
0 km til byens centrum
Midt mellem travle cyklisters klokkeklang, byens smukke gamle bygninger og kaffedrikkende københavnere ligger Scandic Nørreport.
Se hoteldetaljerDuften af sydens krydderier hos grønthandlerne blander sig med den søde duft af kanel fra de økologiske bagerier. Lyse barnestemmer og kaffekoppers klirren danner baggrundsmusik for det travle liv omkring Sankt Hans Torv. Nørrebro er i sandhed et af de mest mangfoldige kvarterer i København og bestemt et besøg værd, hvis du planlægger et visit til den sprudlende hovedstad. Har du lyst til at bo i nærheden af det alsidige kvarter, kan du booke en eller flere overnatninger på Scandic.
Få minutters gang fra centrum af det gamle København finder du Nørrebro. Nørrebro har udviklet sig fra et fattigt arbejderkvarter til ét af Københavns mest moderne og eftertragtede steder at bo. På Nørrebro finder du alt fra designbutikker til caféer og moderne arkitektur. Går du i dag en tur op og ned ad Nørrebrogade, vil du ikke kun høre lyden af forskellige sprog og accenter. Også en god håndfuld danske dialekter har blandet sig ind i den spændende cocktail af sprogformer. Dette skyldes, at unge studerende fra hele landet flytter til København og bosætter sig på Nørrebro, hvor lejepriserne stadig er billigere her end mange andre bydele.
Secondhand shopping in Nørrebro, photo by: VisitDenmark
Ligesom på Vesterbro finder du mange små designbutikker, der sælger eget design. Særligt i området fra Nørrebrogade og ned mod Sankt Hans Torv er der mange butikker. Slå f.eks. et smut forbi Elmegade, hvor sparepengene kan få ben at gå på. I Ravnsborggade er der især mange antikvitetsbutikker og second hand butikker, men flere og flere designbutikker er i de seneste år også åbnet i den hyggelige gade. I området omkring Nørrebros Runddel finder du Jægersborggade, der er et mekka for bl.a. små tøjbutikker, guldsmede og keramikere. Er design- og antikvitetsbutikker ikke så meget dig, kan du i Nørrebro Bycenter i stedet spendere pengene i flere af de velkendte butikskæder.
Superkilen, photo by: Wonderful Copenhagen
Som led i at omdanne Nørrebro fra et fattigt arbejderkvarter til en moderne bydel, har en del ny arkitektur givet kvarteret et ansigtsløft. Superkilen, der ligger på grænsen mellem Nørrebro og Nordvestkvarteret, er en moderne hyldest til den etniske mangfoldighed på Nørrebro. Her finder du genstande fra forskellige dele af verden, og dermed repræsenterer Superkilen de mere end 50 nationaliteter, der har hjemme på Nørrebro. Superkilen er opdelt i tre områder: Den Røde Plads, Den Grønne Park og Det Sorte Marked.
Hvis turen til København ikke skal koste alverden, er der heldigvis en masse gratis fornøjelser på Nørrebro. Gå en fredfyldt tur gennem Assistens Kirkegård, der har udviklet sig til en grøn oase midt i byrummet. Går du på opdagelse mellem de mange grave, vil du finde gravstene for blandt andet. H.C. Andersen, H.C. Ørsted og Søren Kierkegaard. I sommerhalvåret fra april til september er der gratis, offentlige rundvisninger på Assistens Kirkegård.
Når vejret er godt, kan du ikke undgå at lægge mærke til de massevis af mennesker, der søger mod Dronning Louises Bro. Broen, der siden 1887 har forbundet indre by med Nørrebro, er et naturligt samlingssted for unge og gamle. Der er siden 2011 sat flere bænke op til de solhungrende københavnere, men når bænkene er optaget, indtages også rækværker og fortov af de lokale.
Som i Københavns andre kvarterer finder du restauranter, caféer og barer i hobetal på Nørrebro. I området omkring Sankt Hans Torv er der mange hyggelige kaffebarer og caféer. Også på Jægersborggade finder du mad af enhver slags – prøv eksempelvis Bæst, hvor økologien er i fokus, og du finder autentisk italiensk mad. På Kiin Kiin er den asiatiske mad belønnet med en Michelinstjerne. Er du på udkig efter lidt mere afslappede forhold, kan du kigge forbi til burgere på Sliders.
Vil du bo tæt på Nørrebro, når du besøger København? Vi har tre hoteller i kort gåafstand til Nørrebro og tæt på offentlig transport.
Frederiksborggade 18
0 km til byens centrum
Midt mellem travle cyklisters klokkeklang, byens smukke gamle bygninger og kaffedrikkende københavnere ligger Scandic Nørreport.
Se hoteldetaljerVester Søgade 6
0 km til byens centrum
Bo centralt på hotel med storslået udsigt til Søerne og Københavns skyline. Et konferencehotel ud over det sædvanlige - også med parkeringskælder.
Se hoteldetaljerRaadhuspladsen 57
0 km til byens centrum
Bo med hotelgæster fra hele verden på vores internationale hotel med udsigt til Rådhuspladsen. Her møder du eksklusive omgivelser og historie i ét!
Se hoteldetaljer