
Scandic Front
Sankt Annæ Plads 21
0.5 km til byens centrum
Bo med luksus og komfort i højsædet - tæt på Nyhavn, Amalienborg, Skuespilhuset og shopping.
Se hoteldetaljerNyhavn er et af de mest populære turistmål i København. Havnen, der engang var kendt for sit sømandsliv, er altid fuld af mennesker og glade stemmer. I det gamle havnekvarter ligger nogle af Københavns ældste tattoo-shops og beværtninger side om side med historiske huse. Nyhavn er også kendt for at være hjem for H. C. Andersen af flere omgange. Skal du en weekendtur til København med din partner, familie eller venner, kan du altså bo på et Scandic-hotel meget tæt på den berømte digters tidligere boliger og gå i hans fodspor op og ned ad Nyhavns brostensbelagte gader.
Det gamle havnekvarter blev udgravet i slutningen af 1600-tallet og indviet af Christian 5. Da havnen skulle fungere som supplement til den eksisterende havn, fik den navnet Den Nye Havn. Her lagde skibe fra hele verden til, og Nyhavn var derfor et mekka for sømænd, handlende, håndværkere og ikke mindst damer og fest.
I dag er Nyhavn meget anderledes fra 1600-tallets sømandsliv, selvom du stadig kan finde gamle tattoo-shops og beværtninger, der leder tankerne hen på en anden tid. Går turen til København, er Nyhavn et must see. Vil du være tæt på den populære havn, kan du booke dine overnatninger på Scandic Front, der er placeret helt ud til Københavns havn. Her har du god udsigt til Skuespilhuset, Operaen og Holmen.
Photo: Visit Denmark
De smukke, gamle bygninger i Nyhavn består af borger- og pakhuse fra 1600-1700-tallet. De er malet i de flotteste farver og danner motivet for mange postkort og feriebilleder. Det ældste hus i Nyhavn er nummer 9 og stammer fra 1681. Det har hverken gennemgået om- eller tilbygninger, så det står altså fuldstændig som dengang, det blev bygget. Der er stadig beboelse i husene i Nyhavn, og i størstedelen af dem finder du caféer, barer og restauranter. Et besøg på en af Nyhavns caféer eller restauranter er klart en anbefaling værd, omend det er en smule dyrt. Her kan du sidde og indtage det pulserende by- og turistliv.
H. C. Andersen boede af flere omgange i Nyhavn. Første gang digteren flyttede til Nyhavn var i 1834. Dengang boede han i nummer 280, som i dag hedder nummer 20. Her skrev han sine første eventyr, som udkom i et hæfte med "Fyrtøjet", "Lille Claus og Store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lille Idas blomster". Senere flyttede H. C. Andersen til Nyhavn 67, hvor du i dag kan se en mindeplade for den verdensberømte digter og forfatter. Siden flyttede H. C. Andersen til Nyhavn 18, som også blev hans sidste Nyhavnsbolig.
Går turen til København, er der mange hoteller at vælge imellem til dit ophold. Hvis de farvede bygninger og den hyggelige stemning tiltaler dig, så anbefaler vi et ophold på Scandic Front kun få minutter fra Nyhavn. Hotellet ligger godt centreret mellem flere af de bedste og mest populære attraktioner i København. På få minutter kan du gå til kastellet og efterfølgende Langelinie. Og inden for samme afstand i den modsatte retning finder du indre by, hvor også en metro kan transportere dig rundt til alle seværdighederne.
Sankt Annæ Plads 21
0.5 km til byens centrum
Bo med luksus og komfort i højsædet - tæt på Nyhavn, Amalienborg, Skuespilhuset og shopping.
Se hoteldetaljer